Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

KA stempler for alvor ind i kampen mod bureaukratiet

KA går nu i gang med at indsamle eksempler på regler, som bør fjernes, og i den forbindelse har vi brug for din hjælp.

"Vi kan naturligvis ikke love, at politikerne fjerner de regler, vi peger på, men kan vores indsats bidrage til, at vi får luget bare lidt ud i regeljunglen, så er det meget positivt,” siger René Nord Hansen. Foto: Colourbox

Kampen mod rigide og overflødige regler er ikke ny for KA. Vi kæmper den hver dag, men nu skruer vi op for kampen mod bureaukratiet – og i den forbindelse har vi brug for din hjælp.

”Vi har brug for, at du hjælper os med at pege på den eller de konkrete regler, som du anser for overflødige, når det handler om at drive virksomhed. Så kigger vi på dem og sender dem videre til politikerne på Christiansborg,” siger René Nord Hansen, KAs politiske chefkonsulent.

En af de politikere, der modtager forslagene fra KA, er finansordfører Hans Andersen fra regeringspartiet Venstre.

”Det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark. Vi har alt for mange administrative byrder, som virksomhederne i Danmark bruger omkring 30 milliarder kroner på om året. Det svarer til 70.000 kroner pr. virksomhed, der går til at håndtere administrative byrder,” siger han og fortsætter:

”Det er baggrunden for, at jeg har taget initiativ til at nedsætte en parlamentarisk arbejdsgruppe i Folketinget, der skal komme med forslag til, hvordan vi kan nedbringe antallet af administrative byrder. Derfor har jeg brug for jeres forslag til, hvad vi skal gøre for at få nedbragt antallet af byrder,” siger Hans Andersen.

Send dit forslag til KA
Den opfordring er vi i KA naturligvis klar til at gribe. På KAs generalforsamling forleden kom der konkrete forslag til regler, der bør fjernes. Nogle er branchespecifikke, mens andre er mere generelle.

”Vi vil gerne have endnu flere, og alle gode forslag er velkomne. Vi kan naturligvis ikke love, at politikerne fjerner de regler, vi peger på, men kan vores indsats bidrage til, at vi får luget bare lidt ud i regeljunglen, så er det meget positivt,” siger René Nord Hansen.

Det er René Nord Hansen, du skal sende dit forslag til på mail rené@ka.dk. Uddyb gerne, hvorfor du mener, at lige netop den regel, du peger på, skal fjernes.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her